Mad ud af huset

Bestil maden udefra og nyd din fest

Hvad skal vi servere for vores gæster? Der er ingen tvivl om, at maden er et vigtigt succeskriterie for en god fest, og der kan gå mange, mange timers overvejelser og bekymringer forud for et stort arrangement, før menuen er på plads. Og selv når man har besluttet, hvad der skal serveres, kan der være lidt uro, indtil festen er undervejs, og gæsterne giver udtryk for glæde over den gode mad.

Vælg den nemme løsning og bestil maden udefra. I området omkring Høng, Slagelse og Kalundborg er der gode muligheder for at overlade madlavningen til andre – se bare på http://rvsl.dk/om-os/mad-ud-af-huset/. Lægger du opgaven i hænderne på en professionel, får du masser af gode idéer til, hvad du skal servere for dine gæster, og du slipper for den kæmpe opgave, det er at købe ind og forberede mad til et stort selskab. Er der mad nok? Er brødet bagt? Lad nogen tage de bekymringer fra dig, så du kan fokusere på at nyde din fest.

Du kan også holde hele arrangementet ude

Hvis du skal holde en fest med flere gæster, end du umiddelbart kan placere omkring dit spisebord, kan det kræve noget af en ommøblering at skabe rammerne for din fest. Og når festen er forbi, står du med en tilsvarende stor oprydning, for at bringe dit hjem i orden igen.

Overvej, om det ikke er smartere at finde et selskabslokale i dit lokalområde, hvor du kan holde din fest i lokaler, der er helt optimale til det store selskab, og hvor køkkenforholdene er skabt til at lave mad til mange. I Høng, Slagelse og Kalundborg og omegn er der gode muligheder for at finde et selskabslokale, der kan skabe en god ramme om din fest.

Så mange bekymringer om din fest forsvinder som dug for solen, hvis du finder et godt sted, og du hyrer professionelle kokke til at stå for maden. Hvis du har prøvet at holde fest hjemme, ved du, hvor meget arbejde det kræver, og hvor stor lettelsen er, når du vælger at lade nogen tage det store slæb for dig.

God mad er udgangspunktet for en god fest

Når du har besluttet dig for at holde din fest ude og lade professionelle stå for maden, så er det vigtigt, at du finder et cateringfirma, som du har en god dialog med, så I sammen kommer op med en menu, der indeholder de ting, der er vigtige for dig, og som er sammensat bredt, så der er noget til enhver smag.

I dialogen med din leverandør og eller udlejeren af selskabslokalet skal det være sådan, at du føler, at de stiller dig de rigtige spørgsmål, og at de lytter til dine svar. De skal komme med gode idéer på baggrund af dine ønsker, og du skal føle dig tryg i forhold til, at de kan levere en menu, som lever op til alle dine forventninger, så du med ro i sindet kan fokusere på invitationer og hvilket tøj, du skal have på til festen, og vide, at der er styr på maden.